Vestafrikas eneste hjemmepleje

Elever fra Århus Social- og Sundhedsskole er allerede tilstede i Ghana i fortløbende praktikker/arbejdsophold.
I samarbejde med ca. 30 unge ghanesere i alderen 18 – 25 år har de danske elever opbygget en velfungerende hjemmepleje for udsatte ældre i Ghana.
De danske elever underviser, uddanner og danner de unge fra Ghana til at kunne arbejde professionelt med pleje og omsorgsydelser til ældre med svære omsorgsmæssige og sygeplejemæssige behov.

Tilsammen formidler de danske elever og de ghanesiske unge hjælp til ca. 160 ældre om ugen og har 2000 på venteliste.

Hjemmeplejeprojektet er et godt eksempel på, hvad danske elever kan medvirke til ved at indgå i opbygning af modeller til fremvisning. Hjemmeplejen er i denne sammenhæng en model.
De unge Ghanesere har for nogens vedkommende været med i 3 år. I 3 år er de pligtskyldigt mødt op hver dag og gået ud for at servicere ældre sammen med de danske SOSU-assistenter, uden at de i de 3 år har modtaget én krone i løn for det. Lønnen har for  hovedpartens vedkommende utvivlsomt bestået af 2 ting:

  1. ønsket om at gøre noget meningsfuldt i et land med massiv ungdomsarbejdsløshed.
  2. Samværet med de danske unge/sosu -assistenter og den fortælling og inspiration de kunne bringe ind i de unge ghanesers hverdag.

I dag – 3 år efter – er det lykkedes at få løn til de unge ghanesere.
Ikke en stor løn – men en løn der faktisk gør en stor forskel.
Danske elever har bidraget til at skaffe 30 unge løn i foreløbig 2 år –samtidig med at 150 udstødte ældre får en hårdt tiltrængt omsorg og pleje.

UDDYBENDE DOKUMENT/SIDE(?) KAN ÅBNES

BILLEDER/VIDEOER INDSÆTTES